CT er en
forkortelse af computer tomografi. Tomografi
betyder tværsnits- undersøgelse af kroppen.
En CT-skanning er en avanceret
røntgenundersøgelse, der giver detaljerede
billeder af kroppens forskellige væv og
organer. Ved samtidig brug af
kontraststoffer kan skanningen desuden
anvendes til at vurdere og karakterisere
gennemblødningen af forskellige organer,
således at man bedre kan skelne mellem sygt
og rask væv. De informationer,
røntgenstrålerne giver under skanningen
bliver samlet op af detektorer og
behandlet i en avanceret computer, som omsætter data
til billeder, der vises på en computerskærm.
Skanneren
Hvad bruges CT-skanning til?
CT-skanning bliver brugt til undersøgelse af
hele kroppen
Knogler, hvor vi kan få et
overblik over komplicerede brud
eller forandringer i selve
knoglen eller leddet.
Hoved, ansigt, hals, hjerne,
bihuler, lunger, hjerte, lever,
galdeveje, bugspytkirtel, milt,
urinveje, tarm og bækkenorganer.
CT skanning kan blandt andet
påvise svulster,
betændelsestilstande, nyresten
etc.
Skannings-lokalet med kontrol-rummet i
baggrunden.
CT-skanning bliver derudover brugt
ved store trafikskader. Her kan en
CT-skanning hurtigt giver et
overblik over behandlingskrævende
skader.
Der anvendes røntgenstråler i
forbindelse med en CT-skanning.
Dette vil medføre at patienten vil
modtage en stråledosis. Denne
stråledosis vil afhængig af hvilken
CT-skanning der skal udføres være
mellem 1 og 20 mSv. Til
sammenligning er den stråledosis som
man årligt modtager fra jorden,
luften, det vi spiser og de boliger
vi opholder os i være 3-4 mSv. En
CT-skanning giver således kun en
brøkdel af den stråling som vi under
alle omstændigheder vil modtage
igennem livet. Den eneste kendte
bivirkning til stråledoser i dette
niveau er en meget begrænset øgning
i risikoen til at udvikle kræft
mange år efter CT-skanningen. Alle
mennesker har en risiko for at
udvikle kræft på 25-30 %. En
CT-skanning med højeste dosis vil
øge denne risiko med max. 0.1 %.
Stråledoser for de enkelte
undersøgelser
Gennemsnitsværdier
Columna lumbalis
8,5 mSv
Cerebrum
2,3 mSv
Thoraks
7,6 mSv
Abdomen+pelvis
11,9 mSv
CT urografi
19,5 mSv
Bihuler
1,1 mSv
Calcium score
0,95 mSv
Bækken
8,5 mSv
Henvisning fra din praktiserende
Henvisning fra din praktiserende læge
For at bestille en CT-skanning
skal du have henvisning fra din praktiserende læge.